left arrow
right arrow

Virum Vandvej 2830 Virum

LedigVirum Vandvej 2830 Virum

Arkitekttegnet udsigtsvilla med fantastisk udsigt til Furesø

Huset er attraktivt beliggende for enden af en lukket sidevej i et stille villakvarter i Virum. Huset er på i alt 200 etagemeter og er beliggende med en 180 graders panorama udsigt til vandet i Furesø og kort gåafstand til de grønne områder i forbindelse hermed. Huset er ved at blive klargjort til udlejning, hvor gulve bliver behandlede, vægge og lofter malet - og ikke mindst husets badeværelser bliver renoveret og moderniseret i flot stil. En særlig bolig på lejemarkedet.


Man ankommer i husets entre med et nyrenoveret gæstebadeværelse. Herfra er videre adgang til en større møblerbar hall med glaspartier og udsigt mod Furesøen. Stuerummet er i en god størrelse, er indrettet med pejs og kan naturligt inddeles i spise- og opholdsstue. Fra stuerummet er store vinduespartier mod vandet og her er en pragtfuld panorama udsigt mod Furesøen. Fra stuerummet er direkte udgang til en stor overdækket veranda med markise.

Husets køkken er beliggende i forbindelse med stuerummet og er i fin og flot stand. Køkkenet er udstyret med alle nødvendige hårde hvidevarer og har ligeledes en flot udsigt mod vandet og direkte udgang til veranda. Her er også mulighed for at indrette en mindre spiseplads.

Husets primære soveværelse er i en god størrelse og er udført med indbyggede skabe. Fra soveværelset er direkte adgang til nyrenoveret rummeligt badeværelse med separat bruseniche. Yderligere forefindes et gæstetoilet.


Fra husets hall er en intern trappe der fører ned til husets underetage. Her er indrettet endnu et stuerum der har direkte udgang til en brolagt terrasse. I forlængelse af stuerummet er indrettet endnu et soveværelse med udsigt til haven og med et godt naturligt lysindfald. 

I underetagen er indrettet et stort badeværelse med både badekar, sauna og bruseniche. Der forefindes yderligere et godt disponibelt rum med parketgulve, med mulighed for at indrette et godt hjemmekontor, gæsteværelse eller lignende. Der er ligeledes et bryggers med vaskefaciliteter, nyt varmepumpesystem og direkte udgang til haven.


Huset er anlagt på en grund der skråner ned mod vandet, hvilket gør at haven er inddelt i flere niveauer. Haven er flot anlagt med flotte bede, diversitet i beplantning, bøgehæk til afskærmning og flere opholdsområder rundt om huset. Der er en del vedligehold ved haven, hvorfor udlejer bekoster en gartner til at vedligeholde alle udearealer under lejeperioden. Dette er inklusive i huslejen. 

Der er fra bebyggelsen anlagt en privat sti til igennem grønne områder ned til Furesøen, hvor der er badebro og adgang til skovområderne mod Bagsværd sø og Mølleådalen.


Der er gode parkeringsmuligheder i dobbelt carport foran huset. Forbrugsudgifter er ikke inklusive i huslejen. Udlejes ikke som delebolig.

Book en fremvisning

Vi har en stor portefølje af exceptionelle ejendomme til salg, men vi sælger faktisk boliger i alle prisklasser. Vi har mere end 40 års erfaring med at prissætte og sælge boliger, og vi tilbyder en gratis.

Information
Boligtype Hus
Postnummer 2830
Sagsnummer 170
Leje startdato 01-05-2025
Lejeperiode 24 - 36 Måneder
Boligareal 165 m2
Pris 29.500 DKK
Depositum 88.500 DKK
Værelser 4
Badeværelser 2
Varmeomkostninger 1.200 DKK
Vand omkostninger 600 DKK
Møbleret Nej
Parkering Ja
Emhætte Ja
Køle-fryseskab Ja
Mikrobølgeovn Nej
Tørretumbler Ja
Kogeplade & ovn Nej
Komfur Ja
Badekar Ja
Bopælskrav Ja
Dyr er tilladt Ja
Elevator Nej
Altan Ja
Godt at vide

OpvaskemaskineTørretumblerVaskemaskine