Ledig 2200 København N
Idyllisk byhus i hjertet af Nørrebro - Adgang til skøn have
Huset er attraktivt beliggende lige ved Folkets Park - i hjertet af Nørrebro. Huset er et gennemgribende renoveret byhus der er opdelt i to enheder, hvor stuen og første salen udgør den største del som nu er til leje. Huset er vel opdelt imellem de to beboere, hvor man kun deler opgangen.
Man ankommer igennem en stor, aflukket port til ejendommes store gårdhave der er fælles med de øvrige huse omkring. Her er plads til parkering af cykler og adgang til ejendommens opgang. Man ankommer direkte i stueetagens åbne stuerum, med mange vinduespartier mod Folkets Park der ligger lige overfor. Her er en flot grøn udsigt og er der udført matering af den nedre del af ruderne, der giver et godt privatliv. Stuerummet er i en god størrelse og er i åben forbindelse med køkkenet. Køkkenet er udstyret med en køkkenø der kan rykkes ud til siden, i tilfælde af der kommer mange gæster til middag. Fra køkkenet er direkte udgang til gårdhaven, hvor der er indrettet et hyggeligt terrasseområde lige ved huset.
I stueplan er adgang til et gæstetoilet i en fin størrelse, med gode opbevaringsmuligheder. I forbindelse med dette er indrettet en vaskesøjle med vaskemaskine og tørretumbler. Yderligere er der adgang til et værelse i god størrelse.
Ad intern trappe kommer du til lejlighedens 1. sal. Her er et åbent stuerum med en flot udsigt til trætoppene lige udenfor ejendommen samt et godt naturligt lysindfald. På 1. salen er indrettet hele tre soveværelser i varierende størrelser. I det værelse er godt med indbyggede skabe, mens der i et andet er en fransk altan med udsigt til parken.
Lejlighedens badeværelse er på 1. salen og fremstår i en flot og moderne stand. Her er en separat bruseniche, vindue mod gården og godt med opbevaringsplads.
Der er mulighed for at benytte en separat indgang på 1. salen fra fælles opgang, hvis ønsket.
Der er en stor og attraktivt gårdhave tilknyttet ejendommen, som er fælles med de øvrige beboere. Her er indrettet legeplads, borde og bænke samt et større grønt område, som en beboer har adgang til. Boligen er beliggende lige i hjertet af Nørrebro, hvor stort set hele byen er i cykelafstand. Der er få minutters gang til flere caféer, restauranter og indkøbsmuligheder - og en overraskende ro i lejligheden, med den yderst centrale beliggenhed.
Udlejes ikke som delebolig. Forbrugsudgifter er ikke inklusive i huslejen.
Book en fremvisning
Vi har en stor portefølje af exceptionelle ejendomme til salg, men vi sælger faktisk boliger i alle prisklasser. Vi har mere end 40 års erfaring med at prissætte og sælge boliger, og vi tilbyder en gratis.
Information
Godt at vide
OpvaskemaskineTørretumblerVaskemaskine