LedigLyngby Hovedgade 2800 Kongens Lyngby
Lys lejlighed med to altaner centralt i Lyngby
Med central beliggenhed på Lyngby Hovedgade, er denne skønne og nyligt istandsatte lejlighed nu klar til en ny beboer. Lejligheden er beliggende på 3. sal og er karakteriseret ved et flot naturligt lysindfald, gode udeområder i form af 2 altaner og en generelt god størrelse på alle rum.
Man ankommer i lejligheden entre der går direkte ind i køkkenet. Køkkenet er moderne og i god stand udført med alle nødvendige hårde hvidevarer. Herfra er ad fordelingsgang videre adgang til lejlighedens to sydvendte stuerum, der er adskilt ad skydedøre med glasparti. Fra det ene stuerum er adgang til en god altan mod sydvest og med kig ad Lyngby Hovedgade.
Lejlighedens ene soveværelse er beliggende mod gårdmiljøet og er i en god størrelse med adgang til mindre altan. I forbindelse med soveværelset er lejlighedens badeværelse, som ligeledes er i fin moderne stand og herfra er adgang til private vaskefaciliteter. Der er indrettet et ekstra soveværelse med et stort sprosset vinduesparti mod stuerummet. Det er nydeligt udført og i en god og brugbar størrelse.
Der er adgang til privat kælderrum samt cykelparkering. Mulighed for parkering tilknyttet ejendommen.
Udlejes ikke som delebolig. Forbrugsudgifter er ikke inkluderet i huslejen.
Book en fremvisning
Information
Godt at vide
OpvaskemaskineVaskemaskine